Ingredienser
- 4 cl Herbie Gin
- 2 cl mangosirup
- Saften fra en halv lime
- 10 cl lemonsodavand
- Masser af isterninger
- Tørret limeskal (kan sagtens undlades)
Instruktioner
- Kom gin, mangosirup og saften fra en halv lime i et glas fyldt med isterninger og rør godt rundt. Top op med lemonsodavand og pynt eventuelt med tørret limeskive og Maraschino kirsebær.
Gin Hass kræver en original gin
Når du skal lave en Gin Hass skal du bruge en gin, som smager en friske sommernoter, derfor anbefaler vi at benytte Herbie Gin, en økologisk danskproduceret gin. Den smager fantastisk og får mangosirup og lemonsodavand til at gå op i en højere enhed.
Den læskende drink Gin Hass
Gin Hass er frisk og frugtig i sin smag, den er let og vanedannende. Men husk at bruge masser af isterninger – flere end du tror! Ellers kan drinken hurtig blive for sød og kvalm.
Lav din egen mangosirup til Gin Hass
Du kan nemt lave din egen mangosirup og hæve niveauet væsentligt. Start med at blende to fuldmodne og bløde mangoer (ikke stenene, kun frugten) med 1 dl vand. Si igennem en grov sigte og kog pureen med 150 gram sukker i fem minutter ved lav varme. Kan holde i en uges tid på køl.
Prøv med rom
Hvis du ikke er så meget for gin, kan du sagtens bruge en god lys rom, så de urtede noter udskiftes med mere søde og friske.