Rum lounge på Roskilde Festival

Fem rom cocktails, en snack og en masse gode historier. Altsammen på 45 minutter. Sådan var konceptet i Skotlander Rum Lounge på Roskilde Festival 2018 da vi indbød 10 gæster ad gangen i vores hemmelige rombar. 

Lavet med kun nordiske økologiske og nordiske ingredienser. 

Over 400 glade gæster besøgte Skotlander Rum Lounge på årets Roskilde Festival. Her var alle cocktails serveret som en fixed tasting menu.

Alle cocktails bestod af nordiske og økologiske ingredienser, for at afspejle det lokale terroir. 

Her kan du se den fulde menu:

– TASTING MENU 2018 –

SKOTLANDER WHITE RUM
Fermenteret dansk honning, juice af umodne stikkelsbær, svampe og tørrede morgenfruer

SNACK
Sprøde sago-chips med cremet gedeost og tørret brændenælde

SKOTLANDER CASK RUM
Japansk pileurt og vilde urter

SKOTLANDER RUM
lagret under Orange Scene, tappet direkte fra fad, 59,7 % vol.

JORDBÆRFORFRISKNING
Queens Of Denmark Øko Jordbærlikør Vildt gran og mos

TO-GO SKOTLANDER WHITE RUM
Vildtplukket skivekamille, fermenteret honning og æbleeddike

Barchefen Søren Krogh Sørensen fra REVIR stod bag alle cocktailsene. Alt træværk blev leveret af Palle Würtz. Al keramik af Kasper Würtz.

Kom indenfor

Videoen er produceret af Mayday Film A/S

Vil du smage Orange Scene?

Den får dig sikkert ikke til at spille bedre, men den får dig i et godt humør. Denne økologiske rom er lavet eksklusivt til kunstnere og publikum på Roskilde Festival. Destilleret og derefter har vi lagret rommen i fire gamle px sherry fade, pakket ind i Orange Scene vinteren over.

Se rommen