Mørk rom

En verden af mørk rom! Luk øjnene og forestil dig mørkt fløjl og et hint af egetræ, varme, fylde og sødme – det hele kælende for dine smagsløg på én og samme tid. Det er ikke bare en forestilling – det er faktisk det, der sker, når du får Skotlanders mørke rom i munden. Det bliver lidt vanskeligt at bevare jordforbindelsen med essensen af Caribien i munden.

Vi tilbyder 10 % rabat hvis du køber tre flasker spiritus. Du kan frit blande lys rommørk romgin og likør.

Showing all 8 results

For at gøre det nemmere for dig at vælge, så har vi markeret vores rom med “Sød” eller “Tør“. En sød rom er karakteriseret ved at være rundere og mildere i alkoholen, og ofte er det den type rom man starter med at drikke. En tør rom virker kraftigere i alkoholen – uanset styrken – og vil for de fleste være lidt mere udfordrende. Hvis man er fan af whisky eller cognac vil det til gengæld være oplagt at vælge en tør rom.

Lagret på egetræ

Vores lagrede rom er alle lagret på egetræsfade. Afhængigt af romtypen benytter vi alt fra helt nye fade til egetræsfade, der tidligere har været benyttet til lagring af sherry, Bourbon og sågar rødvinsfade.

Det er i valget af fade til lagring, vi eksperimenterer os frem til helt nye og unikke smagsoplevelser, og vi kæler i den grad for den rom, du skal nyde. Vi arbejder med lagring ved forskellige rumtemperaturer og forskellig luftfugtighed – vi ”leger” med kombinationerne af nye og ”indkørte” fade og meget mere.

Ægte mørk rom

Måske har du tidligere stiftet bekendtskab med mørk rom, der bare ikke havde ”det magiske” i sig? Det kan skyldes, at du har købt en serie- og industrielt produceret rom, der ganske enkelt er farvet mørk (typisk med en karamelfarve). Det er faktisk tilladt at kalde den slags for mørk rom, men i vores univers er det lidt snyd.

En rom, der er markeret med ”Aged” er lagret – altid. Er den derimod markeret med ”Dark” eller ”Black”, betyder det, at den er tilsat en farve. Det ser såmænd flot ud, men det smager ikke som en lagret rom – og slet ikke som en Skotlander.

Der er mange grunde til, at vores rom har vundet et utal af priser internationalt – og en af dem er vores kompromisløse tilgang til alle detaljer. Også lagringen!

Nogle gange går vi mere end den ekstra mil – som for eksempel dengang vi fandt en rom på Barbados. Den blev lagret i 8 år i det varme klima der og på egestræfade, der tidligere havde tjent til lagring af Bourbon. Derefter tog vi rommen hjem til det koldere Nordjylland og lagrede den der i yderligere 2 år – under helt andre klimatiske forhold. Det gav en helt enestående smagsoplevelse, og det er det, det hele handler om for os: At levere dig noget, der sender dig afsted på en decideret ekspedition ud i smagsnuancer og med fornemmelsen af fremmede himmelstrøg.

Sød rom?

De fleste forbinder den ægte lagrede rom med sødme, og det er heller ikke helt forkert. Modsat hvad mange tror: Sødmen stammer faktisk ikke fra de sukkerrør, der er grundlaget for rom – den stammer fra de fade, rommen er lagret i. Eller fra sukker der er tilsat efter endt lagring. Man må nemlig godt tilsætte sukker i rom – op til 20 g pr. liter.

Da det er tønderne og den spiritus de har indeholdt tidligere der giver smag til rommen, er rom lagret i for eksempel sherryfade sødere end rom, der er lagret i bourbonfade eller i helt nye fade.

Vi fremelsker forskellige nuancer af sødme ved at lagre forskelligt og hvis vi tilsætter sukker til rommen fremgår det tydeligt. Vi vil gerne være ærlige om vores produkter og gøre det nemt for dig at vælge din favorit.

Er lagret rom altid gammel?

Alt er jo relativt, og det er klart, at en lagring tager tid. Man kan ikke lave en rigtig lagret rom på måneder. Under lagring i dansk klima fordamper cirka 6% af et fads indhold årligt, og derfor skal vi finde en balance mellem den perfekte lagringstid for smagen og så det faktum, at det faktisk er muligt at ”lagre al rommen væk”.

Det er en udbredt misforståelse, at en mørk lagret rom er bedre jo ældre, den er. Man ser endda rom markedsført med direkte vildledende tal på etiketterne.

Det, der afgør kvaliteten af en mørk rom, er dels udgangspunktet, som er rommen før lagring, og dels typen og kvaliteten af de egetræsfade, den lagres i.

Drik din mørke rom med respekt

Nu har du læst dig gennem et lille og yderst forkortet indblik i den magi, der skaber en enestående mørk rom. Nu er det tid at bestille netop den rom, du har lyst til.

Husk, at du ikke er lige ved at købe et industriprodukt i det lokale supermarked! Du er ved at bestille et stykke håndværk, der er udført med en dyb kærlighed til rom og en endnu dybere respekt for din oplevelse.

Nyd vores rom i ro og fred, og husk at det er ganske vigtigt at drikke en kvalitetsrom af ditto glas – fuldstændig som med god vin: Det rigtige glas løfter oplevelsen. Tjek vores udvalg af helt specielt gode romglas her.

Hvad gør rom mørk?

En ægte mørk rom får sin farve fra lagringen i egetræsfade. Hos Skotlander har vi kun den ægte vare - naturligvis.

Hvad gør lagret rom sød?

Det er IKKE sukkerrørerne, som mange tror. Sødmen stammer fra lagring i sherry- eller bourbon egetræsfade. Eller tilsat sukker efter endt lagring

Er en gammel rom altid bedre?

Ja og nej. Ja fordi den helt perfekte lagringstid giver den helt perfekte rom - og det er klima og andre forhold, der afgør den perfekte lagringstid. Nej fordi en 10 år gammel rom af middelmådig kvalitet aldrig vil kunne hamle op med en 6 år gammel af høj kvalitet.

Shopping Cart