Single Cask Rom fra fad 131
- Alkohol: 58,4 %
- Indhold: 50 cl
- Destilleret: Danmark
- Fermenteret: 30 dage
- Type: Melasse
- Farve: Lys rødbrunt rav
- Duft: Citrus og friskt æble med noter af friske krydderurter, ensilage, sprøde sukkerærter, friskkløvet træ og krydret sherry
- Smag: Noter af friske urter, fad, tørt træ, mørke krydderier, hasselnødder, citrus og bergamotte.
Rommen starter frugtet men slutter tørt. De krydrede og komplekse noter fra duften går igen på smagen
- Sukker: 0 gram/liter
- Økologisk: Ja
- Flasker: 41 flasker
Lad det være sagt med det samme: denne rom er der lavet meget få flasker af – og den er ikke for begyndere. Rommen er tør, kompleks og krydret. Der er ikke tilsat sukker.
Et fantastisk glas, hvis du er kommet videre fra de søde rom-typer og er begyndt at holde af de mere tørre, kraftige og komplekse rom.
Rommen er lavet på økologisk melasse fra Indien som har fermenteret i ikke mindre end 30 dage. Den er destilleret i Danmark og lagt på fad nummer 131 i august 2019 ved 63,5 %. Der er tale om et 50 liters fad som har ligget i vores produktion i et rum som holder 15-20 grader og en luftfugtighed på 60%. Fadet er et ex Oloroso Sherry fad (second fill) europæisk eg.
Rommen har modnet i tre år, tre måneder og tolv dage eller helt præcis 1200 dage før den blev aftappet ved fuld fadstyrke på 58,4% d. 17. november 2022.
Læs en udførlig og nørdet anmeldelse af rommen her.
Thomas Heie Nielsen –
Spændende og anderledes rom. Krydret. Karismatisk. Kompleks. En oplevelse! Giv den noget tid i glasset og nyd den hen over aftenen.
KMP Consult ApS –
Var selv medejer af fad 131 og selv med til at hælde rommen på fad tilbage i ’19. Har i alt 17 fl, hvoraf 7 er ved fadstyrke og resten vandet ned til hhv. 50 og 40% – og det smager helt fortræffeligt. Specielt den på 50% er en sand fryd for ganen.
Søren Sørensen (verificeret ejer) –
En helt fantastisk rom, helt som jeg indtil nu kun kunne drømme om.
Den er krydret i smagen som breder sig smukt ud i munden, jeg elsker fadstyrken og den for mig lidt tørre smag af karamel der lokker til endnu et glas!
Jeg krydser fingrene for flere kommende rom i samme stil