French 75 er en af de helt store klassikere
French 75 dateres helt tilbage til 1915, hvor den er opkaldt efter de franske 75mm kanoner, som blev brugt under 1. Verdenskrig, og stadigvæk den dag i dag, til særlige ceremonier i Frankrig.
Cocktailen blev brugt til fejringer, blandt amerikanske og franske piloter efter kamp - og det er med god grund, da en French 75 er en festlig drink!
Den originale opskrift indeholdte yderligere calvados og absinth, men opskriften blev genopfundet i 1927, til det vi kender den som i dag.
French 75 er en klassisk champagne cocktails
Der blev i starten af 1900-tallet opfundet en drink, som bestod af Champagne, citron, sukker og is. I det hele taget opstod der mange Champagne cocktails i den tidsramme, hvor man opblandede forskellige typer spiritus med Champagne og citron.
Det kunne eksempelvis være cognac eller gin.
I dag findes der et væld af Champagne cocktails, som helt klart er et forsøg værd at prøve, til alle festlige sjæle, der ligesom os, elsker bobler!
Perfekt Nytårscocktail
French 75 ligger lige til højrebenet, hvis man skal bruge et lækkert twist på de sædvanlige bobler.
Den giver champagnen lidt sødme, og lidt dybde. Så hvis man i forvejen har en god gin i skabet, er det nemt at lave en French 75 som velkomstdrink, eller til senere på aftenen.