fadlagring

Hvad betyder fadlagring for udvikling af smag i rom?

Fadlagring er noget af det allervigtigste når det handler om udvikling af smag i rom. Det er her, rommen får lov til at udvikle sig, tage farve og samle smag fra træet, den ligger i.

Når rommen modner på tønderne, sker der en langsom udveksling mellem rommen og tøndens inderside. Fadet afgiver smagsstoffer som vanilje, krydderier og karamel, mens det også kan give rommen en let røg eller tørhed, afhængigt af trætypen og fadets tidligere indhold.

Men det er ikke kun træet, der gør arbejdet. Temperaturen i lagerrummet spiller også en stor rolle. Hos Skotlander udnytter vi de nordiske klimaudsving, hvor rommen arbejder mere dynamisk i fadet. De skiftende temperaturer får træet til at udvide sig og trække sig sammen, hvilket intensiverer smagsudviklingen.

Fadlagring kræver tålmodighed

Men det er det hele værd, når man smager på det færdige resultat.

Når vi vælger hvilke typer egetræ vi vil bruge, så starter det med et valg om amerikansk egetræ eller europæisk egetræ. Dernæst om det skal være et nyt fad, eller om det har indeholdt sherry, rødvin, bourbon eller noget helt fjerde.

Fadlagring er meget spændende og hvis du vil udfordres og smage noget forskelligt, kan vi anbefale at tage et et kig på Skotlander Rum Club, hvor vi tapper forskellige typer af fadlagrede rom og sender direkte hjem til dig.