sukkerrørsmelasse

Hvad er sukkerrørsmelasse (og hvordan bruges det i rom)

Sukkerrørsmelasse er en af de mest almindelige ingredienser i romproduktion. Men hvad er det egentlig? Melasse er en tyk, sirupsagtig væske, der er et biprodukt fra produktionen af sukker. Når sukker udvindes fra sukkerrør, bliver melasse tilbage som en rest, og det er her, magien begynder.

Sukkerrørsmelasse er det mest brugte til rom

Hos Skotlander bruger vi melasse som base for de fleste af vores rom, fordi det tilfører en rig og kompleks smag og samtidig kan det fragtes over Atlanten uden at gå i ukontrolleret gæring. Melassen er fyldt med naturlige sukkerstoffer, som gær omdanner til alkohol under fermenteringen. Det giver rommen dens karakteristiske noter af karamel, lakrids og krydderier.

Melasse er også utrolig holdbar og nem at arbejde med, hvilket gør den populær blandt romproducenter verden over. Men ikke al melasse er ens! Kvaliteten og smagen afhænger af, hvor sukkerrørene er dyrket, og hvordan melassen er fremstillet. Vi benytter ofte en økologisk melasse vi får fra enten Colombia eller Paraguay.

En dybere smag af lakrids

Melasse-baseret rom har ofte en dybere og mere robust smagsprofil sammenlignet med rom lavet på sukkerrørssirup eller juice. Det er en af de mange grunde til, at vi elsker at arbejde med denne fantastiske råvare.