Daiquiri – klassikeren over dem alle
Alle elsker en Daiquiri. Det må være den elegante balance mellem sødme, rom og syre der får tænderne til at løbe i vand. Det med at blande frugt i sin rom er en gammel tradition. Når sømændende i 1700-tallet sejlede var holdningen fra kaptajnen, at sømændene ikke udviklede skørbrug af indtaget af rom måtte de have lidt vitaminer. Derfor begyndte man at tilsætte limesaft. Om det er starten ved man ikke helt, men i hver fald var det den spæde begyndelse på at smagssætte sin rom og dermed lave en drink.
Spiritus-rationering gav daiquiri et forspring
I en tid hvor daiquiries tilbydes på næsten alle cocktailbarer, men også flittigt rystes eller blendes sammen i de danske hjem, er det svært at forestille sig at denne cocktail en gang var en forfriskning for samfundets laveste klasser. Inden 1940 i USA var rom set ned på og betragtet som en spiritus for sømænd og tiggere. Med indførslen af rationering på vodka og whiskey ændrede dette sig dog drastisk. En amerikansk-caribisk handelsaftale gjorde nemlig at rom forholdte sig vidt tilgængeligt hvorefter daiquriens popularitet steg gevaldigt.
Universelle dråber
Det kan være svært at finde nogen der ikke bryder sig om blandingen af sukker, frisk limesaft og lys rom – så det bør man helt sikkert gøre en del! Denne mikstur har også et navn, og er en af de uundgåelige cocktail klassikere i historien. Den hedder Daiquiri, og den har ikke tænkt sig at gå på pension foreløbigt!
Den originale Daiquiri hører sig også under kategorien som en af de 6 basis drinks, ifølge David E. Embury’s klassiske cocktailbog: ”The Fine art of Mixing Drinks”.
Daiquirien har rigtig mange år på bagen. Faktisk blev den første Daiquiri serveret tilbage i starten af 1900-tallet på Cuba, som bekendt, er en af verdens helt store rom-nationer.
Den friske syre og balancerende sødme faldt i manges smag, især fordi rommen dengang ikke smagte særligt fantastisk og der skulle ofte lidt hjælpemidler til, for at få den alkoholiske væske ned. Opfindelsen er efter sigende af en amerikaner, som senere kunne introducere cocktailen på de amerikanske natklubber, hvor den derfra kun blev mere og mere berømt.
Opskriften er siden da blevet justeret en smule, da man typisk i 1900-tallet ville se omkring 9 centiliter rom i en klassisk Daiquiri, serveret over knust is, i et højt glas, med et par skefulde sukker på toppen, hvorefter man pressede frisk limesaft over, hvilket minder en anelse om Mojito’ens tilberedningsmetode. Senere begyndte man at shake den og skænke den op i et cocktailglas på stilk – en såkaldt coupé. Således serveres den stadig i dag på alle cocktailbarer globalt.
Et utal af variationer
Som alle klassiske cocktails, er der gennem tiden opstået et væld af forskellige Daiquiri variationer. Cocktailbarer nyder især at tage enkelte elementer fra klassiske cocktails, og tweake dem en smule, for at give cocktailen et friskt pust. I den forbindelse blev den meget populære ’Strawberry Daiquiri’ opfundet, blandt mange andre. I mange variationer tilsætter man frisk frugt til cocktailen, for at give den et mere tropisk udtryk. I andre blander man andre typer citrussaft i, som man ser i en Hemingway Daiquiri. Her blander man grapefrugtsaft i, samt maraschino likør, i stedet for klassisk sukkersirup.
Man kan nemt opfinde sin egen Daiquiri, ved at afprøve sig med forskellige råvarer. Prøv eventuelt at bytte den lyse rom ud, med en mørkere og fyldigere rom. Så får man en Daiquiri med en højere kompleksitet, og et mørkere udtryk!
En medgørlig smag af rom
Om man vil det eller ej, er en klassisk Daiquiri en spiritus-tung cocktail. Størstedelen af cocktailen er baseret på den rom du vælger, så derfor er cocktailens færdige udtryk også enormt afhængigt af hvilket produkt du bruger. Vi anbefaler selvfølgelig at man anskaffer sig en lys rom i god kvalitet, som vil give dig en endnu flottere oplevelse, med en gammel kending som denne cocktail, og for at undgå den klassiske ”sprittede” smag, som de fleste af os har oplevet før.
God start, god slutning
Daiquirien er formentlig en af vores primære go-to valg, når vi sidder på vores yndlings cocktailbar. Den skuffer aldrig, og den fungerer perfekt som en pre-dinner cocktail, men det er også en fantastisk nightcap, til at slutte aftenen af på (søvnen bliver lige et nyk tungere).
Det er næsten også tæt på umuligt at finde en cocktailbar, som ikke kan lave en Daiquiri. Derfor kan Daiquirien være en god cocktail at være vild med, da du højest sandsynligt kan få den uanset hvor du befinder dig!
Frozen Daiquiri?
Vi har nævnt det før. Der er absolut intet galt i at være fan af Frozen Strawberry Daiquiris – dem der siger de ikke kan lide dem, er fulde af løgn 😉
Vi er dog fortalere for at man laver dem ordentligt! Brug en god rom og friske råvarer, fordi der er virkelig en verden til forskel, fremfor hvis man bruger et kunstigt sourmix og frosne bær. Lav den i stedet om sommeren, hvor vi alle har adgang til søde, danske jordbær. Brug en lækker lys rom i god kvalitet, som bidrager med masser af smag, så drinken ikke kun smager af sukker. Pres frisk limesaft og blend alle herlighederne sammen med et par klumper is. Så har du dig en sommerdrink du kan holde dig til, hver gang solen står højt på himmelen!