Strawberry Daiquiri er den ægte smag af sommer og happy hour
Uagtet om det er sommer eller vinter er en strawberry daiquiri altid en sikker vinder at servere. Med kun tre ingredienser er den meget hurtig at lave, du behøver ikke finde blenderen frem for at få en dejlig forfriskende daiquiri. Spar i stedet på opvasken ved at shake ingredienserne, for at få den ægte smag af happy hour og sommer. En daiquiri er uden tvivl en af grundstenene i udvalget af klassiske cocktails, og her i Danmark er Strawberry Daiquirien i sær blevet populær.
Normalt skriger Strawberry Daiquiri på Happy Hour og all-inclusive koncepter. Men! Vidste du at Daiquirien er en af de 6 store grundcocktails, ifølge David E. Embury i den bredt respekterede cocktailbog ”The Fine Art of Mixing Drinks” fra 1948? Vi har altså at gøre med et twist på en af de store klassiske cocktails, og vi vil vise jer hvordan man laver Strawberry Daiquiri, som den fortjener at blive lavet.
Succeskriteriet er smag af jordbær og en fyldig konsistens
En god strawberry daiquiri afhænger af to ting; smagen af jordbær og en fyldig sirup-agtig konsistens, med en lækker balance mellem sødme og syre. Med Queens Jordbær får din daiquiri en dejlig ægte smag af jordbær. Den økologiske spiritus er lavet på solmodne jordbær der giver en fantastisk smag af frisk sødme.
Frozen eller ikke frozen strawberry daiquiri?
I første omgang skal du gøre op med dig selv, om hvad du vil have ud af din Strawberry Daiquiri. Hvis du ønsker den famøse Frozen Strawberry Daiquiri, skal du være opmærksom på hvor meget af smagen der forsvinder, når du serverer drinken i slush ice-form. Det kan derfor være en god idé at skrue op for ingredienserne, hvis den skal blendes sammen med isterninger.
Er du til det lidt mere klassiske og elegante, hvor du blot shaker cocktailen med isterninger og senere sigter dem fra, får du en mere kraftig smagsoplevelse. Med de rette råvarer smager den klassiske Strawberry Daiquiri som en drøm!
Den lækre variation er en dejlig kold cocktail, der i sin essens er en smoothie for voksne. Variationen er ganske enkel og lige til at lave – alt hvad du skal gøre er blot at blende ingredienserne med 5 frosne jordbær eller friske jordbær og et par isterninger.