Allehånde
Allehånde er en fascinerende botanical, der bringer både varme og dybde ind i ginens verden. Denne ingrediens – også kendt som allspice – kombinerer smagen af kanel, nelliker, muskat og enebær i ét. I århundreder har allehånde været værdsat i både madlavning og traditionel medicin, og i gin opnår den nu sin plads ved at tilføre en kompleks, krydret karakter. Der er altså tale om et lidt julet krydderi, så vi bruger selvfølgelig allehånde i vores populære Herbie Julegin.
Allehånde i gin giver sødme
Når vi anvender allehånde i gin, tilfører den en krydret note med lette antydninger af sødme og varme. Den harmonerer smukt med de øvrige botanicals og skaber en afrundet smagsoplevelse, der giver dybde uden at dominere.
I små, præcist afmålte mængder anvendes allehånde under destillationen, så de essentielle olier træder tydeligt frem. Vi eksperimenterer med doseringen for at sikre, at allehånddens karakter tilføjer gin’en en ekstra dimension – uden at overdøve de øvrige ingredienser.
