Dark ‘N’ Stormy-pakken (70cl)
Dark ‘N’ Stormy-pakken
Great Dane Rum
Mini Angostura Bitter (3,5 ml)
Økologisk Oh Deer Ginger Beer (20 cl)
Dark ‘N’ Stormy-pakken (70cl)

Dark ‘N’ Stormy-pakken (70cl)

Normalpris 549,00 kr Udsalgspris499,00 kr Spar 9%
/
Inkl. moms.

Indeholder Great Dane Rum, fire økologisk Oh Deer Ginger Beer og 1 mini Angostura Bitters. Pakken indeholder ingredienser til 8 drinks (og rom til det dobbelte).

Pakken indeholder:

  • 1 x Great Dane Rum, 70cl / 40 % vol
  • 4 x Oh Deer Ginger Beer, 20 cl
  • 1 x Angostura Bitter, 3,7 ml / 44,7 % vol
  • 10 x Dehydrerede Limeskiver

  • På lager, klar til afsendelse
  • Restordre, afsendes snart

Vi afsender pakker næste gang om [days] [days-string] [hours] [hours-string] [minutes] [minutes-string] og [seconds] [seconds-string].

  • Gratis fragt ved køb over 500 kr
  • Levering 1-2 hverdage
  • 4,9 ⭐ på Trustpilot
  • Produceret, tappet og sendt fra Danmark
  • Betal med MobilePay (hurtig alders-tjek)

DARK 'N' STORMY

Du skal bruge

  • 4 cl Great Dane Rum
  • 10 cl Ginger Beer
  • 2 dråber Angostura Bitter
  • Saften af en kvart lime
  • Masser af isterninger

Sådan gør du

Fyld et stort glas med masser af isterninger. Bland Angostura Bitter, mørk rom og limesaften og rør rundt i 10 sekunder. Top ganske langsomt op med ginger beer. Garner med en limebåd eller en skive ingefær.

Historien bag Dark 'N' Stormy

Man må erkende at Dark 'N' Stormy, de seneste år, virkelig har indtaget mange cocktail hjerter. Med sin velkendte krydrede smag af ingefær, angostura og mørk rom, er den blevet en af de mest kendte og vellidte drinks.

Der er mange variationer af Dark 'N' Stormyens oprindelse. Dog mener mange cocktailentusiaster, at drinken blev fundet hos den britiske flåde omkring 1860, hvor rom og gingerbeer ikke var unormale resurser ombord. Farven på denne kreation siges at matche nogle af de værste vejrforhold på havet og deraf kom navnet.

I USA har den store romproducent Gosling’s patent på navnet, således at drinken kun kommercielt må laves med deres rom, men herhjemme må vi bruge den rom vi synes passer bedst til formålet!

Ingefær i drinks

Ingefær eller ginger beer er ikke nogen ny ingrediens i klassen over mixers. Den er ofte set, på grund af sin versatile smag i drinks. Faktisk kan en ingefærsirup bruges i mange drinks, på samme måde som man ville bruge salt i sin mad, da det udover ingefærsmagen, kan løfte de andre smage i drinken. Ingefær er derfor et virkelig godt redskab at eksperimentere med i hjemmebaren! Her skal man blot smide et par skiver frisk ingefær i en sukkersirup og lade det trække i et par dage.

Den perfekte balance

En stor del af Dark 'N' Stormys succesen, er at den har lidt af det hele. Den har syre fra limesaften, sødme fra den mørke rom, friskheden og kicket fra ginger beer, og en dyb krydret aroma fra angosturabitteren. Derfor ligger den meget centralt i smagsspektret og omfavner en stor gruppe mennesker. En anden årsag til at den også er populær i hjemmene, er at den er utroligt nem at lave også i større batches, hvis man eksempelvis venter gæster. Er man ikke så meget til rom og den dybe krydrede smag, kan man lave vodkaversionen af Dark 'N' Stormy, nemlig en Moscow Mule, som også smager fantastisk!

Variationer af Dark 'N' Stormy

Som nævnt ovenfor er Moscow Mule et fantastisk alternativ til din Dark 'N' Stormy. Derudover kan det anbefales at bruge cider i stedet for spiritus. Solbærlikør og ginger beer har vi også haft stor succes med, som en lettere long drink.

En Ginger Sour, med rom, ingefærsirup og limejuice er også et lækkert og lidt mere intenst twist på den klassiske long drink.

Kan man bruge alle slags rom?

Svaret er et rungende JA! Men denne pakke indeholder vores favoritrom til drinken.

Hvilken gingerbeer er bedst?

Det er præcis det samme tilfælde med gingerbeer, som med rom. Alle gingerbeers varierer i styrke, sødme, syre osv. Det kræver at man prøver lidt forskellige, for at finde det perfekte match. Nogen kan ikke få nok af ingefærkicket, mens andre bedst kan lide det en smule dæmpet. Vi bruger Oh Deer Ginger Beer, da den har et godt traditionelt ingefærkick, men stadig en behagelig balance mellem syre og sødme, så man får sig en frisk og sprød drink!

Kan man finde alle ingredienserne et sted?

Ja med denne pakke får du både rom, ginger beer og bitters. Lige til at gå til.

Customer Reviews

Based on 1 review
100%
(1)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
B
Bodil Pilgaard

En fantastisk oplevelse og en service ud over det sædvanlige.😄

Måske du også vil synes om


Sidst sete