Fadlagring af gin

Fadlagring af gin

Selvom gin traditionelt ikke lagres på fade, er fadlagring begyndt at vinde indpas hos flere mindre producenter som os. Hos Familien Skotlander har vi siden 2016 produceret den prisvindende Herbie Gin. Og dette indlæg udforsker, hvordan fadlagring kan tilføre gin en ekstra dimension af smag og kompleksitet.

Introduktion til fadlagring

Fadlagring er en teknik, vi kender fra rom og whisky, men som nu eksperimenteres med inden for gin. Ved at lade gin modne i et træfad, får spiritussen mulighed for at optage subtile aromaer fra træet. Du kan læse meget mere om fadlagring af rom her.

Efter destillation af gin overføres ginnen til fade, ofte af amerikansk eller europæisk egetræ, hvor den får lov at lagre i måneder eller år – tilpasset den ønskede smagsprofil. Tiden og fadets karakter spiller en afgørende rolle for de noter, der udvikles. I vores ginserie Herbie Gin har vi lagret en gin hele fem år på gamle sherryfade. Det blev altså ret godt. Og Whisky Magasinet gav den bedømmelsen “Bedste Køb”. 

Hvad betyder fadlagring for smagen

Fadlagring kan tilføre gin nuancer af vanilje, karamel og krydderier samt en blødere struktur. Den lette påvirkning fra træet giver en ekstra dimension, som gør ginnen unik og mindeværdig. Når du smager på den rene gin som vi lægger på fadet, har den en tydelig og balanceret smag af lakrids. Efter fem år er lakridsen trådt lidt i baggrunden, til fordel for de rene - og nu mere afbalancerede - enebær. 

Vores eksperimenter

Hos Skotlander Rom og Herbie Gin arbejder vi løbende med forskellige fade og lagringstider for at skabe gin, der både bevarer den klassiske friskhed og tilføjer innovative smagsnuancer. Det er en kreativ balancegang, der hylder både tradition og nytænkning.

Har du ikke smagt vores bud på den bedste fadlagrede gin? Så tjek den her.