Skotlander Rum Club: September 2020

Skotlander Rum Club: September 2020

Der er ikke noget galt i at have et træ som sin ven

I dette kvartals rom skal du opleve et collab mellem det københavnske mikrobryggeri Flying Couch, der siden 2011 har brygget internationalt anerkendt øl og Skotlander Rum. Hele kernen – eller humlen om man vil – er træet. Træet giver smag til øllet, der giver smag til træet, der giver smag til rommen.

Cask finish på Blond fadet

Rommen er en blanding af melasse-destillater fra 2014 og 2017 og i den periode har den modnet på gamle bourbonfade. For jer der ikke kender bourbon, kan jeg fortælle, at det er den amerikanske variant af whisky. Dog lavet på primært majs og lagret på NYE fade. Altid nye fade. Efter brug sælges fadene typisk til den caribiske rom-industri. Derfor er meget caribisk rom lagret på ex bourbon. Det fungerer rigtig godt, fordi bourbon efterlader en masse sødme.

Nyt amerikansk egetræ

I Spanien havde jeg købt tredive hundrede liters fade hjem – nyt amerikansk egetræ – og Flying Couch lånte to til at lege med en fadlagring af deres nye Blonde. Efter knap seks måneders modning tappede de øllet og sendte fadene tilbage til mig. Vi var alle helt henrykte over øllen. Fadet havde givet en dejlig dybde og fedme til den i forvejen lækre Blonde.

Jeg kunne ikke dy mig. Jeg skyndte mig at lægge den føromtalte rom på de to fade. Og her er vi så.

Fadstyrke og friske noter af korn

Det er en stærk sag. Altså rommen. Den er med sine knap 60 % fadstyrke og altså ikke tilsat hverken vand, sukker eller farvestof. Den dufter let af korn. Det må næsten komme fra Blonden, for det gjorde den ikke inden den kom på fadet.

Nyd den med omtanke. Giv den en dråbe eller en lille skefuld vand og lad den stå i glasset mens du nyder duften inden du smager.

Du skal heller ikke snydes for at smage Blonden. Det er en lys overgæret ale på 5,4% alkohol. Server den iskold. God fornøjelse med både rom og øl.

 

Store romhilsner

Anders Skotlander


Bliv en del af:

Skotlander Rum Club

En klub der smager af rom

Customer Reviews

Based on 91 reviews
89%
(81)
7%
(6)
0%
(0)
2%
(2)
2%
(2)
L
Lykkebo
En rum med fylde.

Denne rum har så meget fylde, at nydelsen er uovertruffen, af nogen anden rum jeg har smagt.

T
Thomas Rothberg
Super rom

Virkelig en fed rom oplevelse glæder mig til næste bestilling

K
Kjeld Glenn Mikkelsen
Hold da op

Hold da op👏👏👏Et par gode Rum er købt ,og sikke dog en smag ,🥃🥃🥃,har meldt mig ind i klubben ,og glæder mig til næste levering

P
Preben Visgaard
Interessant koncept

Spændende, hvad man modtager fremover

J
Jan Lindegaard Munkholt
bare god

Det er bare i orden god rom