Skotlander Rum Club: Juni 2023

Skotlander Rum Club: Juni 2023

Rom på fadstyrke – er I helt fra den?

Ja det er vi sådan set. For at være helt ærlig, så er det ikke ret tit jeg selv nyder fuld fadstyrke. Jeg synes sjældent at den stærke alkohol i sig selv er et mål. Men nogle gange, så går alting op i en højere enhed. Og det gør den altså denne her gang.

Vi har tømt fire helt unikke fade. Ikke ret store – blot 50 liter hver. Smagt på dem og blendet dem. Der er tale om ren melasserom.

  1. Første fad er europæisk egetræ – og har indeholdt Oloroso Sherry
  2. Andet fad er amerikansk egetræ – og har også indeholdt Oloroso Sherry
  3. Tredje fad er europæisk egetræ – og er helt splinternyt
  4. Fjerde fad er amerikansk egetræ – og er også helt splinternyt

Angel share på 10% om året. Selvfølgelig tappet ved fadstyrke, uden tilsat sukker eller andet. Ej heller kølefiltreret. En vildt dejlig balance.

Ristet brød og honningkage

Der er noget lækkert ristet brød i duften. Også en smule honningkage, frisk egetræ, ananas, tydelig alkohol der lige bider i første hug, men lad rommen stå en halv time og den bliver tæmmet. Det er præcis den duft der rammen en, når man besøger os i Pandrup. Måske vores signaturduft?

Smagen byder på en intens sødme, tydeligt egetræ og en lang eftersmag af honningkager (de helt små) og sukkersirup. Alkoholen fylder selvfølgelig en del, men den er dejlig, rolig og tæver ikke løs.

Juster selv alkoholstyrken

For mange er fadstyrke på 60,5% for voldsomt og det er 100% ok. Juster den med en smule vand. Start med en dråbe. Tilsæt flere. Lad rommen stå en halv time, måske en hel time og smag på den igen. Det er et levende væsen, der udvikler sig. Vi har fået et nyt vandsystem, der renser det lækre danske postevand (for blandt andet kalk, salte og mineraler) og gør det så neutralt som muligt. Processen kaldes også omvendt osmose. Det er genialt til nedvanding. Prøv at smage vandet op med dit eget postevand. Det er måske lidt mere tørt.

God fornøjelse og lad os se dit glas på ”Skotlander Rum Club”s Facebook Gruppe.

 

Store romhilsner

Anders Skotlander


Bliv en del af:

Skotlander Rum Club

En klub der smager af rom

Customer Reviews

Based on 91 reviews
89%
(81)
7%
(6)
0%
(0)
2%
(2)
2%
(2)
L
Lykkebo
En rum med fylde.

Denne rum har så meget fylde, at nydelsen er uovertruffen, af nogen anden rum jeg har smagt.

T
Thomas Rothberg
Super rom

Virkelig en fed rom oplevelse glæder mig til næste bestilling

K
Kjeld Glenn Mikkelsen
Hold da op

Hold da op👏👏👏Et par gode Rum er købt ,og sikke dog en smag ,🥃🥃🥃,har meldt mig ind i klubben ,og glæder mig til næste levering

P
Preben Visgaard
Interessant koncept

Spændende, hvad man modtager fremover

J
Jan Lindegaard Munkholt
bare god

Det er bare i orden god rom