Skotlander Rum Club: Marts 2023

Skotlander Rum Club: Marts 2023

For fire år siden fyldte vi seks gamle tønder med rom. De duftede stadig af den meget mørke, franske rødvin der havde været på fadene i op til 20 år forinden.

De gamle franske rødvinsfade

I rombranchen er der stor tradition for at benytte gamle bourbonfade og efterfølgende cask finish på fx gamle sherryfade. Her kan nævnes hele vores Great Dane Rum-serie. Skotlander Cask Rum har kun ligget på sherryfad og har dermed en smule mere vinøs sødme.

Derfor er det spændende at smage en rom, udelukkende lagret på rødvinsfade. Vi har denne gang vandet ned til 37,5 % alkohol, og selv om den lave alkoholstyre kan skræmme nogle af vores fans, så giv det en chance. Vi har meget mere liggende på flere fade på fuld styrke.

Magnolie, røg og Altheabolsjer

I duften masser af flormelis, karamel og ristede nødder. En nyudsprunget magnolietræ, hvor det lige har regnet. Er der måske også en lille smule røgnoter? Duften er i hvert fald mild og ikke sprittet.

Smagen, der er meget let og sød, er nem at gå til. Honning, ananasjuice, kandis, brændte mandler og meget lette druenoter. Rødvinen tager på ingen måde over, men giver en snerp bitterhed efter de fire års modning.

Vores produktionschef Sanne kom til at tænke på sin farmors yndlingsbolsje Althea, som indeholder citrusfrugten bergamotte. Jeg er helt enig. Hun begynder at lære det. Håber I synes om den.

Et 100 liters fad på flaske

I vinbranchen har man en tradition for at modne sin vin på ståltanke tilsat såkaldte træchips (egetræ der er skåret ud i bittesmå stykker og brændt). Derfor syntes vi, det kunne være sjovt at give denne rom den sidste måned med samme metode. Træchipsene giver en enorm hurtig modning, da der er stor overflade af træ. Det er en spændende proces at følge – og det synes vi I også skal have lov at prøve.

Derfor er  marts-rommens ”sidevogn” en flaske med et par træchips. Det svarer til at det er et fad på 100 liter. Prøv at hælde en god lys rom på, eller en vodka, eller måske denne rom. Afvent nogle uger og se hvordan farven lige så stille bliver mere mørk. Jeg vil tro at en lys rom efter 6-12 måneder vil være drikkeklar. Vi vil gerne se dine eksperimenter i Skotlander Rum Club (Facebook-gruppen).

God fornøjelse med både rom og hjemmemodning.

 

Store romhilsner

Anders Skotlander


Bliv en del af:

Skotlander Rum Club

En klub der smager af rom

Customer Reviews

Based on 100 reviews
89%
(89)
7%
(7)
0%
(0)
2%
(2)
2%
(2)
J
Jesper Rasmussen
endnu en god og behagelig "overraskelse"

en ny flaske fra rom klubben, hvergang er som juleaften, der kommer en ny og spændende rom, hvad mon det er denne gang... der er altid en super beskrivelse af den nye rom, når den er læst, så er det kun smagen der venter, og hvilken smag!!! fantastisk

P
Preben Junker
Altid hjælpsom

Go rum
Fantastisk betjening
Og venlig kundeservice

T
Troels Elstrup
Fantastisk rom

Har modtaget et par fantastiske flasker rom - flaskerne er bare for "små" 😂

m
mette olausson
September club rommen

Helt fantastisk skøn rom 😊
Eneste problem er, når flasken først er åben “fordamper” den al for hurtigt 🤣

P
Per R. Rasmussen
Lækker flaske

Modtog en lækker flaske fra Skotlander romklub for september.