Skotlander Rum Club: September 2021

Det dufter af skumbanan

Det dufter af skumbanan

Endelig blev det september. Vi har glædet os helt vildt til denne udgave af Skotlander Rum Club, hvor du ikke bare skal smage én, men hele tre rom. Altså teknisk set er det blot én rom. Bare i tre forskellige versioner. Og hvis én aroma kendetegner alle tre rom, er det skumbanan! Ja du ved den gode gamle gule slik med mørk chokoladeovertræk.

Rom nummer et: En ulagret funky lys rom

Den lyse rom i pakken kender du måske. Det er vores allerbedste og mest funky lyse rom. Den er propfyldt med esters som resultat af en lang fermentering. Det giver ekstra noter af skumbanan, grillet ananas og lak. Mums. Den findes også i en 75 % alkohol-version på vores hjemmeside, men denne (og de to mørke) har vi lagt på et mere menneskeligt niveau nemlig omkring 49 % alkohol. Den kan drikkes rent eller du kan shake en Daiquiri.

Men husk lige at gemme lidt så du kan sammenligne, hvad fire år på egetræsfade gør ved en lys rom.

Rom nummer to: Tørt og godt og en del til englene

Samme rom. Lagt på et Ex Oloroso sherry egetræstønde tilbage i 2017. Tønden har stået lunt og godt i vores produktionslokaler og har ikke været under 20 grader. Ligesom hjemme i stuen. Dejlig duft af vanilje, maling, brunet smør, mørk chokolade og en anelse oregano. Smagen er fin balanceret mellem alkohol, sødme og egetræ. Masser af flormelis og en anelse brændt bildæk!

Fordampningen på de fire år (det vi kalder Angel's Share) er 40 %.... fyrre procent! Det er meget og det svarer til femten procent om året. Men fordi det er lunt og tørt er det indenfor skiven.

Rom nummer tre: Den fugtige og kolde bunker

Lagt på en andet men helt lignende Ex Oloroso sherry egetræstønde tilbage i 2017. I vores bunker fra Anden Verdenskrig. Max 16 grader har der været og meget fugtigt. Fantastisk duft af flødekaramel, mildt krudt, let lak, popcorn (du ved dem, der er stegt i smør) og fugtigt træ. Dejlig sødme i smagen af karamelliserede bananer og skumfiduser. Lang flot eftersmag af brændt træ. Dejlig funky.

På de fire år har vi foræret cirka 20 % til englene af denne rom. Altså der er fordampet en femtedel. Det er også indenfor skiven og er kun det halve end rom nummer to, fordi det er fugtigt og køligt. Sådan er naturen.

Nyd de tre rom og lad os høre om du kan smage forskel? Og hvad der er din favorit. Ses igen til december.

 

Store romhilsner

Anders Skotlander


Bliv en del af:

Skotlander Rum Club

En klub der smager af rom

Customer Reviews

Based on 100 reviews
89%
(89)
7%
(7)
0%
(0)
2%
(2)
2%
(2)
J
Jesper Rasmussen
endnu en god og behagelig "overraskelse"

en ny flaske fra rom klubben, hvergang er som juleaften, der kommer en ny og spændende rom, hvad mon det er denne gang... der er altid en super beskrivelse af den nye rom, når den er læst, så er det kun smagen der venter, og hvilken smag!!! fantastisk

P
Preben Junker
Altid hjælpsom

Go rum
Fantastisk betjening
Og venlig kundeservice

T
Troels Elstrup
Fantastisk rom

Har modtaget et par fantastiske flasker rom - flaskerne er bare for "små" 😂

m
mette olausson
September club rommen

Helt fantastisk skøn rom 😊
Eneste problem er, når flasken først er åben “fordamper” den al for hurtigt 🤣

P
Per R. Rasmussen
Lækker flaske

Modtog en lækker flaske fra Skotlander romklub for september.